Hvem er jeg

Mit navn er Ann-Susan Nielsen, men jeg bliver kaldt Sanne af alle.

Jeg er 50 år og er gift med Niels. Sammen har vi 3 voksende børn.

Jeg er et varmt, åbent og imødekommende menneske med et smil på læben og en positiv indstilling.

Jeg er meget kreativ anlagt. Dette vil jeg gerne gøre brug af ved at involvere børnene i kreative projekter, afhængig af årstiderne. Det kreative fylder meget for mig personligt, og det er derfor helt naturligt for mig at inddrage det i min hverdag med børnene.

For mig er det meget berigende og meningsfuldt at være sammen med børn, og jeg er sikker på, at de og jeg kan give hinanden nogle sjove, positive og udviklende oplevelser i hverdagen. Nøgleordene for mig i en god pasnings ordning er tryghed, omsorg, nærvær og tid til det enkelte barn. Det vil jeg gøre mit bedste hver dag for at give dem, så de altid vil føle sig glade og trygge og holdt af.